Der er ikke noget som en god pandesauce. Det er bare mums.
Når du har stegt noget kød på panden, har du grund ingrediensen til en dejlig pandesauce, bare steg det i godt med fedtstof
Det kan være: Medisterpølse, panerede koteletter, Dansk bøf eller andet.
Sådan gør du:
Skær et lille skarlotteløg i små tern
Kom løgene i panden hvor du lige har stegt kød. (lad endelig skorper fra kødet blive i panden, det gir smag til saucen) kom evt. lidt mere fedtstof på. Der skal en del fedtstof i panden.
Skru ned for varmen og lad løgene stege lige så stille i ca 5 min til de bliver gennemsigtige gyldne. (de må ikke branke og blive sorte)
kom en svine/okse bouillon terning ved og lad det smelte med.
Tag panden af varmen og drys1 spsk hvedemel (med top- måske mere, måske mindre) over løgene, og rør rundt til alt mel er opslugt. Det må ikke klumpe, det skal være en tyk grød. (hvis der kommer for meget mel på i forhold til fedtstof, så gir det klumper som ikke kan røres ud)
Tilsæt lidt kartoffelvand eller grøntsagsvand, og her skal du hurtigt røre godt rundt. Tilsæt lidt mere… gentag indtil det er en tyk sauce.
Tilsæt madkulør til saucen har den farve du ønsker
Kom panden tilbage på varmen og skru op på fuldt blus mens du rører rundt hele tiden.
Kom en sjat mælk i (ca en kopfuld) og stadig vigtigt at røre. (skru lidt med for varmen igen) og lad det småsimre et par min
Kom evt til mere vand/mælk i hvis den stadig er tyk
Smag til med salt og peber
Skriv et svar