Denne kage er total lækker. Det er en chokoladelage med kakao/kokos glasur, og den bliver ikke tør.
Ingredienser:
4 æg
400 g sukker
450 g hvedemel
5 spsk kakao
4 tsk. vanillesukker
4 tsk bagepulver
3,75 dl mælk
200 g margarine (jeg bruger vegetabilsk margarine)
Glasur:
375 g flormelis
200 g margarine
7 spsk færdiglavet kaffe
3 spsk kakao
200 g kokosmel
3 tsk vanillesukker
Smelt margarinen og lad den afkøle lidt.
Pisk æg og sukker godt, så det er hvidt og skummende. De tørre ingredienser, mel, vanille, kakao og bagepulver hældes i æggemassen, skiftevis med mælken. Tilsidst hældes den afkølede margarine i.
Hæld dejen i en bradepande, ca. 33 x 38 cm, og bag den i en forvarmet ovn ved 190 grader i ca. 30 minutter. Lav glasuren imens: Alle ingredienser varmes forsigtigt i en gryde.
Når kagen er bagt og afkølet lidt (skal stadig være lun) fordeles glasuren på kagen (der er rigeligt).
Skriv et svar