Get Adobe Flash player

Kategorier

Seneste indlæg

Se kommentarer

image_pdfimage_print

Du skal bruge –  til 4 personer:

100 gram rengjorte kantareller, delt i mindre stykker
1 finthakket løg
1 persillerod i små tern
2 deciliter kraftig kalvefond
1 deciliter hvidvin
2 deciliter piskefløde
Friskkværnet peber

Sådan gør du:

  1. Kom en klat smør på en varm pande (7-8 på en skala fra 1-9 på din kogeplade), og når smørret er smeltet kommer du kantarellerne på, og svitser dem godt. Kom dem på en tallerken, og sæt dem til side.
  2. Skru lidt for varmen, og svits det finthakkede løg og persillerod i lidt smør. Når det har fået lidt farve – efter et minuts tid – kommer du kalvefond ved, og lader det småsimre 10 minutter.
  3. Sigt nu fonden, og gem den. Smid løg og persillerod ud.
  4. Kog fonden op i gryden igen, og tilsæt hvidvin. Lad det koge lidt ind, og tilsæt så fløden. Lad det creme lidt ind.
  5. Tilsæt så de svitsede kantareller og lad atter saucen koge lidt ind til den ønskede tykkelse. Smag til med friskkværnet peber, og måske lidt salt. Men kalvefond indeholder en del salt, så vær varsom.