Rigtig fin chokolademousse. Kan anrettes portionsvis i glas. Drys evt. med pistacienødder eller høvlede chokoladespåner.Kan sagtens stå i køleskabet et døgns tid.
Du skal bruge:
Hvid chokolademousse:
75 g hvid chokolade i mindre stykker
3 pasteuriserede æggehvider (ca. 1 dl)
3 spsk sukker
3 dl piskefløde
Mørk chokolademousse:
75 g mørk chokolade (ca. 70% kakao) i mindre stykker
3 dl piskefløde
Resten af marengsskummet fra den hvide mousse.
Sådan gør du:
Hvid chokolademousse: Smelt den hvide chokolade i en skål i vandbad. Pisk æggehvider og sukker til et sejt marengsskum. Pisk fløden til et let skum. Kom ca. 1 dl marengsskum og 1 dl flødeskum i en skål og vend den hvide chokolade i. Vend derefter ca. 3 dl flødeskum i.
Mørk chokolademousse: Smelt den mørke chokolade i en skål i vandbadet. Vend chokoladen i resten af marengsskummet og vend derefter de sidste 3 dl flødeskum i.
Tip: Put moussen i frostposer og klip et hjørne af posen – på den måde er det nemmere at sprøjte moussen direkte i portionsglassene.
Skriv et svar