125 g smør
80 g rørsukker
2 æggeblommer
1 dl kaffefløde 9%
75 g mel
1½ tsk. bagepulver
lidt vaniliesukker
Marengs:
2 æggehvider
150 g sukker
korn af ½ stang vanilie
Topping:
2 dl piskefløde
2 dl creme fraiche 19%
vaniliesukker
Pynt:
friske jordbær i skiver
vindruer, uden kerner, halverede
Sådan gør du:
– Pisk smør, sukker og æggeblommer luftigt og tykt med en el-mikser.
– Bland mel og bagepulver sammen og rør det i med en (træ)ske skiftevis med kaffefløden.
– Hæld dejen i en LILLE bradepande beklædt med bagepapir eller smurt.
– Pisk æggehviderne helt stive og kom sukkeret i lidt efter lidt, til det bliver til marengs.
– Tilsæt vaniliekorn og pisk til kornene er godt fordelt.
– Fordel marengsmassen over dejen og sæt formen i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20-25 minutter. Tjek den, ovntider er forskellige! Lad kagen afkøle HELT.
– Pisk fløden stiv og vend vaniliesukker og creme fraiche i. Vend godt rundt, til creme fraichen er helt fordelt i den piskede flødeskum. Fordel massen over den helt KOLDE kage (lige inden servering), vurder selv hvor meget – eller hvor lidt du vil have på. Pynt med frugt i skiver (se note) og server.
Note:
Der kan bruges den frugt du kan lide eller har. Jeg kan forestille mig, kiwi, mandarinbåde, frisk moden fersken i skiver. Brug flotte farver, det gør kagen smukkere at se på……..
Skriv et svar