Get Adobe Flash player

Kategorier

Seneste indlæg

Se kommentarer

image_pdfimage_print

550

10-20 personer (alt efter om kagen serveres som dessert eller som petit fours)
Den er helt uovertruffen, denne kage.

Jeg har nogle gange skåret den ud i helt små stykker og stukket en tandstikker med et friskt hindbær på ned igennem hvert stykke. Det er ideelt til en buffet.

Du skal bruge:

150 g smør + lidt til formen

150 g hvid chokolade

150 g lyst rørsukker

3 æg

2 spsk lakridspulver

100 g mandelmel (du kan male det selv i en kaffekværn eller kværne det i en blender)
Pynt:

1 spsk flormelis

1 spsk lakridspulver 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader.

Læg bagepapir i bunden af en springform og smør formen grundigt.
Smelt smør og chokolade forsigtigt i en gryde ved svag varme.

Tag gryden fra varmen og lad blandingen køle lidt af. 

Pisk rørsukker, æg og lakridspulver luftigt med en elpisker.

Tilsæt den afkølede chokoladeblanding og pisk videre ganske kort.

Vend mandelmelet i dejen og fordel den i springformen.

Bag kagen i ovnen i 40-45 minutter.

Kagen virker ubagt, men det er meningen.

Når den har stået ca. 1 døgn i køleskabet, er den fast og konfektagtig og smager fantastisk. ”

Den kan dog sagtens serveres samme dag – sæt den da i køleskab så længe, du har mulighed for.

Bland ingredienserne til pynten inden servering og drys blandingen over kagen igennem en sigte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *