Get Adobe Flash player

Kategorier

Seneste indlæg

Se kommentarer

image_pdfimage_print

De lækreste rådhuspandekager, som er Mette Blomsterbers opskrift

(ca  10-12 stk.)

Pandekagedej:

Korn fra 1 vaniljestang

65 g sukker

100 g hvedemel

3 æg

65 g smeltet smør

2,5 dl sødmælk

 

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille kniv. Bland vaniljekorn, sukker og mel, og pisk godt med alle æggene.

Smelt smørret i den pande, hvori pandekagerne skal steges. Pisk den smeltede smør i dejen.

Pisk til sidst sødmælk i, og dejen er klar til brug.

Steg pandekagerne ved god varme på en tefalpande, der er 15-20 cm i diameter. Det er unødvendigt at fedte panden igen, da der er rigeligt fedtstof i dejen.

Mandelmakroner:

65 g hele usmuttede mandler

150 g sukker

0,5 dl pasteuriseret æggehvide

 

Blend mandler og sukker så fint som overhovedet muligt i en foodprocessor.

Tilsæt æggehvide meget langsomt, mens der stadig blendes.

Kom makronmassen i en sprøjtepose med en lille glat sprøjtetylle (1 cm i diameter.) Eller sæt makronmassen af med en lille ske. Beklæd en bageplade med bagepapir og sprøjt små runde kager med en diameter som en femkrone.

Bag makronerne i ovnen ved 125 grader i ca. 25 min. Afkøl. Makronerne kan opbevares i tætsluttende dåse i op til 8 dage.

Vaniljecreme:

Korn fra 1 vaniljestang + den tomme stang

75 g sukker

40 g maizena

0,5 l sødmælk

1 æggeblomme

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille kniv.

Pisk sukker, maizena og vaniljekorn godt sammen. Pisk 1 dl af mælken i. Tilsæt æggeblommen og pisk godt.

Kog de resterende 4 dl mælk op i en gryde med den tomme vaniljestang. Så snart mælken koger, tilsættes maizenablandingen.

Cremen piskes godt igennem, mens den koger i 5 sek. Cremen tages fra varmen.

Vaniljestangen fiskes op og cremen hældes i en skål. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på cremen, da den ellers vil danne kondens. Afkøl straks cremen i køleskab. Cremen skal anvendes inden 2 dage.

Abrikossylt:

15 lyse tørrede abrikoser

100 g sukker

1,5 dl vand.

Hak abrikoserne fint, og kog dem i en gryde under låg med sukker og vand. Abrikoserne skal småkoge ca. en halv time for svag varme. Den varme sylt hældes i et sylteglas eller en beholder med låg og afkøles helt i køleskab. Sylten kan opbevares på køl i op til en uge.

Mandelsplitter og flødeskum:

150 g mandelsplitter

6 dl piskefløde

ca. 1 dl Grand manier  (likør)

Mandelsplitterne ristes gyldne på en varm pande og afkøles

Fløden piskes rimelig stiv, men ikke grynet.

Rådhuspandekager:

Læg alle de kolde pandekager ud på et bord. Pisk den kolde vaniljecreme godt igennem og fordel den ligeligt som en “pølse” midt på hver pandekage. Sprøjt evt. cremen ud med en sprøjtepose med glat tylle (1 cm i diameter). Undgå at sprøjte helt ud til pandekagernes sider.

Bræk med hænderne 2 stk. mandelmakroner pr. pandekage i mindre stykker og fordel dem på vaniljecremen. Stænk makronerne med lidt likørern.

Kom flødeskummet i en sprøjtepose, gerne med en stor stjernetylle, og fordel den på creme og makroner. Sprøjt gerne skummet helt ud til pandekagernes sider. Rul pandekagerne forsigtigt sammen og læg dem på lukningerne på det fad, de skal serveres på.

Stryg abrikossylt ud på pandekagerne med en lille paletkniv. Drys med de afkølede ristede mandelsplitter. Rådhuspandekagerne opbevares i køleskab, indtil de serveres samme dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *