Get Adobe Flash player

Kategorier

Seneste indlæg

Se kommentarer

image_pdfimage_print

ca. 10 personer

Mørdej:
200 g hvedemel
100 g flormelis
120 g koldt smør i små tern
1 lille æg

Mazarinmasse:
150 g marcipan
150 g rørsukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel

 100 g god mørk chokolade

Vaniljecreme:
2 1/2 dl letmælk
2-3 spsk. sukker
korn af 1 stang vanilje
1 bæger pasteuriserede æggeblommer
1 spsk. majsstivelse

ca. 500 g danske jordbær

 Mørdej: Kom mel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt ægget og saml dejen. Læg mørdejen koldt ca. 1 time.

Mazarinmasse: Bland marcipan og rørsukker og rør det til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt ad gangen og pisk. Tilsæt derefter æggene et af gangen, mens der piskes. Tilsidst piskes melet i.

Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform ca. 28 cm diameter, så den dækker bund og kant.

Kom mazarinmassen over mørdejen og fordel den ligeligt over mørdejen.

Bag kagen i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Tag kagen ud og afkøl den.


Smelt chokoladen i en skål over vandbad og pensl tærten med chokolade. Lad chokoladen størkne.

Vaniljecreme: Kom mælk, sukker, vaniljekorn, æggeblommer og majsstivelse i en lille gryde og kog op ved svag varme til cremen tykner. Tag cremen af varmen og pisk i den så den ikke trækker skind. Afkøl cremen før den toppes på kagen.

Pynt kagen med jordbær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *